Har Daniel Wass en fremtid på banen for Brøndby?
Det er et godt spørgsmål, som ikke kan besvares lige nu.
Hvis man skal konkludere noget ud fra de to første forårs-kampe, ser det vanskeligt ud for den 36-årige midtbanespiller.
Steve Cooper har slet ikke benyttet klubbens anfører mod hverken Randers eller Viborg.
Wass er skubbet i baggrunden efter indkøbet af den polske landsholdsspiller Bartosz Slisz.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er enkelte spillere, jeg ikke har brugt. Sådan er situationen lige nu.
- Jeg har respekt for alle mine spillere. Men det er en beslutning jeg har taget her og nu.
- Daniel og jeg taler ofte sammen. Vi har et tæt forhold.
- Vi er meget bevidste om han situation. Og vi er i en situation, hvor vi ønsker det samme – sejre til Brøndby, forklarer Steve Cooper og uddyber:
- Daniel træner, som han altid gør. Han giver alt til træning. Mere kan han ikke gøre, pointerer han.
Har Daniel Wass en fremtid på banen efter denne sæson?
- Det er der ikke truffet beslutning om på nuværende tidspunkt.
- Jeg ved, at hans kontrakt udløber til sommer. Vi fokuserer lige nu på vores aktuelle situation. Så derfor er det et spørgsmål jeg ikke kan besvare nu, siger Steve Cooper.

Daniel Wass har indgået en aftale med Brøndby om, at han skal have en rolle i klubben, når støvlerne lægges på hylden.
Daniel Wass har ikke spillet 90 minutter, siden Brøndby mødte AGF 19. oktober i et opgør, der sluttede 3-3. Han fik senest spilletid, da han kom på banen og spillede 23 minutter i 1-2 nederlaget til Vejle i december.

Mourinho-comeback i Madrid?
Hattrick | Afsnit 70Mourinho kan være på vej tilbage til Real Madrid. Præsident Florentino Perez har ifølge meldinger en klar favorit – men er det den rigtige løsning for storklubben?
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga






































