3F Superliga -Vægelsindet David N: Kan leve med resultat
2019-05-18 18:27:56
Foto: Getty Images

Vægelsindet David N: Kan leve med resultat

Lørdag eftermiddag vandt Randers med 2-1 over AGF i det første af to Europa League-playoff-opgør. Cheftræner David Nielsen kan leve med resultat, men ville gerne have haft noget mere ud af første halvleg, fortæller han til TV3 Sport efter kampen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AGF startede bedst i lørdagens Europa League-playoff-opgør mod Randers og kom også foran med 1-0, men Randers fik vendt kampen efter et par flotte langskud og nappede 2-1-resultatet. 

Det lykkedes ikke dog AGF at følge op på deres gode start i anden halvleg, der blev en chancefattig affære. 

- Vi starter rigtig godt og får scoret til 1-0, og så inviterer vi dem ind, siger David Nielsen til TV3 Sport efter kampen. 

- Vi laver nogle fejl, og så sparker de to sindssygt flotte mål ind. 

- Det tager brodden af os, og så synes jeg, vi har svært ved at få den samme power med ind i anden halvleg. 

AGF'erne havde flere gode chancer i første halvleg, hvor især Mustapha Bundu var farlig langs højrekanten, men Randers kom tilbage i kampen efter to flotte langskud.

- Vi har jo chancer til at score til 2-0, og når vi ikke tager dem, og de laver to mål, der går ind, så er det klart, så skulle vi have haft noget mere ud af første halvleg. 

- Nu har vi et resultatet, vi kan leve med, og vi sørger for, at det bliver afgjort i Aarhus, og det er vigtigt, slutter David Nielsen.

Randers og AGF spiller returopgør på søndag d. 26. maj, hvor det bliver afgjort, hvem der skal i playoff-finalen om at sikre sig en billet til Europa League-kvalifikationen

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce