Italien -Valeri Bojinov foran lægetjek i Italien
2020-02-13 08:25:19
Foto: Getty Images

Valeri Bojinov foran lægetjek i Italien

33-årige Valeri Bojinov står torsdag foran et lægetjek hos Pescara, men den rutinerede bulgarier vil ikke udelukke, at fremtiden også kan ligge i Catania.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere Juventus- og Manchester City-spiller Valeri Bojinov ankom onsdag aften til Italien, hvor han ifølge Gianluca Di Marzio skal til lægetjek hos Serie B-holdet Pescara.

Men selv vil Bojinov ikke slå fast med syvtømmersøm, at fremtiden ligger i Pescara, for han har også været rygtet til Catania, siger han til det italienske medie.

- Jeg havde stor lyst til at vende tilbage til Italien, men indtil der er noget sort på hvidt, kan jeg ikke sige noget. Hypotesen Catania er ikke lukket, og jeg lader begge være åbne, så længe der ikke er nogen underskrifter, siger Bojinov.

Nu 33-årige Bojinov har stået uden klub siden årsskiftet, da hans kontrakt med Botev Vratsa i hjemlandet udløb, men nu ligner det, at han snart skal i kamp igen.

Han er lidt af en nomade i fodboldens verden, hvor han fik sit gennembrud i Lecce i begyndelsen af det nye årtusind. Han har nemlig repræsenteret 16 klubber indtil nu, og det ligner altså, at den 17. er på vej på CV'et.

Han har spillet 157 Serie A-kampe og scoret 34 mål.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce