Otte sejre i træk er status for AGF, som er i gang med en fremragende stime i Superligaen.
Men det vil Brøndby IF sætte en stopper for, når de to mandskaber mødes i det traditionsrige opgør på søndag på Brøndby Stadion.
Nicolai Vallys har en tro på, at de blågule kan gøre livet surt for gæsterne fra Aarhus, selvom AGF i den seneste tid har været stærkt kørende.
– Jeg er ikke nervøs for at møde AGF. Ja, de er inde i en god stime, og det er et godt fodboldhold. Men vi skal ud og vinde og slutte den imponerende stil, som de har gang i.
– Det er et hold, hvor efterhånden mange af spillerne har spillet sammen i rigtig mange år i klubben. Så det er enormt stabilt. Der er også en dygtig fodboldtræner, som har rykket dem.
– Men jeg har også set fodboldkampe, hvor de godt kunne have tabt i stedet for at vinde eller spille uafgjort. Så jeg tror på, at vi kan slutte det på søndag, siger Nicolai Vallys til Bold og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er et sandt traditionsopgør i dansk fodbold, når Brøndby IF og AGF tørner sammen, da kampene er garant for drama.
Men Vallys vil hellere fokusere på sig selv og Brøndby IF fremfor gæsterne fra Aarhus.
Betyder det noget, at man kan stoppe den her stime og gøre det onde mod AGF?
– Altså, der er da måske en lille smule, men jeg vil sige, at nu vil jeg heller ikke køre det mere op. Vi skal ud og vinde på søndag, og vi fokuserer på os selv.
– Det betyder så også, at hvis vi vinder, så slutter det. Så det er en ekstra bonus. Men jeg koncentrerer mig om at spille for Brøndby.
Det er søndag klokken 16:00, at Brøndby IF tager imod AGF i Superligaen.
Forinden vil Brøndbys kvinder møde AGF's ditto i A-Liga. Her er der kampstart klokken 12:30 ligeledes på Brøndby Stadion.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga







































