


Der var lagt op til et elektrisk opgør i den saudiarabiske januarvarme, da Real Madrid og Atletico Madrid tørnede sammen i Supercopaens semifinale i Jeddah torsdag aften.
75 sekunder var der spillet, da et frispark fra mere end 25 meters afstand blev sendt afsted med et missils hastighed fra anfører Fede Valverde.
Godt nok var Jan Oblak indenfor rækkevidde, men den slovakiske landsholdskeeper kunne intet stille op, da bolden susede videre i mål til 1-0 og stor jubel hos de fremmødte fans i hvidt.
Resten af halvlegen var mere slag i slag.
Der var appeller for et straffespark til Atletico Madrid efter en duel mellem Eduardo Camavinga og Giuliano Simeone, ligesom både Rodrygo og Alexander Sørloth misbrugte chancer inde pausefløjtet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Slutteligt havde Atletico Madrid en triplechance for en udligning, men ingen af spillerne på bolden kunne få den over stregen.
Rodrygo cementerede
Rodrygos store chance fra første halvleg skulle blive tilgivet efter pausen på King Abdullah Sports City Stadium.
Brasilianeren kom alene afsted mod mål efter oplæg fra Valverde, og han udplacerede Jan Oblak, da han listede bolden ind fladt ved fjerneste stolpe i det 55. minut til 2-0.
Knap havde Los Blancos dog nået at nyde deres tomålsføring, før også Sørloth fik forløsning for sin afbrænder før pausen.
Nordmanden kunne heade et indlæg i rusen til 1-2 efter indlæg fra Simeone.
Kampen havde været uden advarsler, indtil Vinicus Jr og Diego Simeone mundhuggedes ved førstnævntes udskiftning, og de begge indkasserede en advarsel ved optrinnet.
Til sidst pressede Atletico på for udligningen, men trods fine forsøg faldt udligningen ikke.
Dermed venter Real Madrids andre ærkefjender, Barcelona, i finalen søndag aften i årets Supercopa.
Den kamp vises også på Bold+. Har du ikke allerede Bold+, kan du købe abonnement her.

Real Madrid
Atletico Madrid
Supercup


























