Premier League -Van Gaal: Top fire er en mulighed
2016-03-03 08:15:02
Foto: Getty Images

Van Gaal: Top fire er en mulighed

Resultaterne flaskede sig i aftes for Manchester United, så top fire er nu igen en mulighed ifølge Louis van Gaal.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det holdt hårdt, men Manchester United sikrede i aftes en 1-0-sejr over Watford. Der måtte en perle til fra Juan Mata, der med knap ti minutter igen skruede et frispark ind i fjerneste hjørne.

Sejren bringer United op á point med bysbørnene City på Premier Leagues fjerdeplads. Netop den placering giver adgang til Champions League-kvalifikationen, noget som er et stort mål for United at opnå.

- Vi har stadig muligheden for at slutte i top fire i ligaen. Det er ikke så dårligt. Vi er også i kvartfinalen i FA Cuppen, det er heller ikke så dårligt. Derudover er vi stadig med i Europa League, siger manager Louis van Gaal til ESPN.

- Det betyder at vi har et tæt program. Vi har 20 kampe igen, og har allerede spillet 40, så vi når op på 60 kampe.

Næste opgave for United er søndagens udekamp mod West Bromwich.

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce