En lang periode som ubesejret, en historisk EM-titel og en finale ved VM.
Sarina Wiegman har i den grad fået sat sit præg på det engelske kvindelandshold, og det får hun fortsat muligheden for.
Hollænderen har nemlig fået forlænget sin aftale med forbundet frem til efter VM-slutrunden i 2027.
- Jeg er så glad for at få chancen for at lede England frem til 2027 efter to og et halvt utrolige år. Når vi ser fremad, har vi uafsluttede opgaver, og jeg ved, at vi er i stand til endnu mere, selvom intet bliver let.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores spil er ved at blive så konkurrencepræget på topniveau. Jeg nyder den mulighed og kan ikke vente med at komme i gang med EM-kvalifikationen efterfulgt af VM, siger Sarina Wiegman til forbundets hjemmeside.
54-årige Wiegman overtog landstrænerjobbet i 2021 efter stor succes i Holland, hvor hun vandt EM-finalen mod Danmark.
Mandag aften løb hun afsted med årets træner for andet år i træk ved FIFA's The Best.

England (k)























