Den 17. august 2025 stod Brøndby IF over for Randers FC i Superligaen.
Her startede Jordi Vanlerberghe inde og fik alle 90 minutter på banen, mens buret blev holdt rent i en 2-0-sejr.
Men trods dette har belgieren ikke fået en startplads siden ovenstående kamp.
Tirsdag ændres dette, når Brøndby møder FC Nordsjælland. Her har Steve Cooper nemlig valgt Vanlerberghe til at erstatte karantæneramte Luis Binks.
Belgieren sætter ord på tiden væk fra banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været hårdt. Jeg vil ikke lyve. Det har ikke været de nemmeste otte måneder, men det er fodbold, og det handler om, at jeg skal vente på min chance og slå tilbage. Det har været følelsesladet. Jeg har været frustreret og sur, men jeg har også været glad, fordi jeg har min familie og datter. Det har ikke været nemt, siger Vanlerberghe til TV 2 Sport inden opgøret i Farum.
Vanlerberghe var helt ude af Brøndbys trup i løbet af vinteren, hvor han tilmed var på vej væk fra klubben.
Et skifte blev dog aldrig eksekveret, og nu får han altså en startplads. Senest fik han 13 minutter mod AGF.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































