



Huracan Las Heras var søndag aften foran 3-1 mod Ferre General Pico, da kampen blev afbrudt under yderst dramatiske omstændigheder.
Pludselig blev der i slutningen af kampen skudt fra tilskuerpladserne, hvilket fik spillerne til at flygte ind i omklædningsrummet, men Ferre General Picos træner Mauricio Romero blev ramt i skulderen.
Han blev hurtigt taget til hospitalet og behandlet, og meldingerne er, at træneren har det godt efter omstændighederne.
Huracan Las Heras har angiveligt haft problemer med interne stridigheder blandt sine fans, og klubben har sidenhen fordømt situationen.
Kampen blev afbrudt, og det er endnu uklart, om den skal færdigspilles, og hvad konsekvenserne af den vanvittige episode bliver.
Cirka halvvejs inde i nedenstående video bryder panikken ud blandt spillere og andre tilstedeværende.


Primera B Metropolitana & Torneo Federal A
Ferro Carril Oeste General Pico
Huracan Las Heras






























