



Hvad skete der lige?
Det tænkte flere af AGF's spillere kort tid inden pausen i kampen mod Benfica, da dommeren tog sig til øret og afventede.
Efter lidt tid løb dommeren til VAR-skærmen, mens Kristian Arnstad og co. stod tilbage og ikke helt vidste, hvad han skulle ud og kigge på.
Men AGF-anføreren blev klogere, da dommeren efterfølgende pegede på pletten og tilkendte Benfica et straffespark for en hånd på bolden.
Efterfølgende talte Bold med Arnstad om situationen, som førte til Benficas 3-1-mål.
- Jeg så ingen hånd på bolden. Så jeg ved ikke, hvad dommeren så. Jeg går ud fra, at når han går ud og kigger på den, så træffer han den rigtige beslutning. Men jeg har ikke selv set situationen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi var lidt forvirrede, for der var ingen, der så nogen hånd på bolden. Men det er ikke noget, vi kan gøre noget ved nu, siger Kristian Arnstad til Bold.
Det var Tobias Bech, som var 'synderen'.
En hovedstødsafslutning blev pareret af Bech, som gik op i en duel.
- Den rammer min arm. Det er det eneste, som jeg registrerede. Om der var straffe eller ej, har jeg ingen anelse om.
- Jeg kunne godt mærke, at den ramte min arm. Men jeg har ikke set den igen, så jeg aner ikke, om det var rigtigt eller forkert.
- Det var træls at blive straffet på det tidspunkt. Hvis vi var kommet ned med 1-2, havde det været bedre. Men sådan er fodbold og VAR nu til dags, lyder det fra Tobias Bech efter opgøret i Lissabon.
Selvom AGF var nede 1-3 inden pausen, formåede de danske mestre at holde Benfica fra fadet i anden halvleg.
Der kom dermed ikke flere mål i opgøret.

AGF
EL-kval





























