

Det blev ikke til den ønskede start i Æresdivisionen for Brian Priske og Feyenoord.
For hjemme på De Kuip kunne man ikke knække oprykkerne fra Willem II.
De pakkede sig enormt defensivt, og to gange i løbet af anden halvleg appellerede Priske og co. for straffespark - men fløjten forblev tavs.
Det gjorde den blandt andet, fordi VAR ikke virkede i hele anden halvleg af opgøret. Det bekræfter det hollandske fodboldforbund, KNVB.
De oplyser, at det er grundet en teknisk fejl, at VAR-forbindelsen ikke virkede, hvorfor kampens dommer, Dennis Higler, måtte nøjes uden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig en skam, sagde Priske efterfølgende om VAR-episoden ifølge Voetbal International.
- Når man har VAR, forventer man, at det virker. Men der var åbenbart nogle problemer, og jeg er ikke den rette person til at sige noget om det.
- Men det giver mening, at hvis man har VAR, så burde det virke hele kampen, afslutter Brian Priske.
Feyenoords næste opgave er mod Zwolle på næste søndag.

Feyenoord
Æresdivisionen

























