


Når man gør det godt, kigger større klubber med.
Sådan er det i fodboldens verden, og det gælder også, selv om man har brugt et par sæsoner i Danmarks tredjebedste række.
Elias Sørensen har nemlig været nede og vende med Esbjerg, men sidste sæson rykkede vestjyderne som bekendt op igen.
Og det med Elias Sørensen som en af de bærende kræfter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor er rygterne om et potentielt skifte til landets bedste række også begyndt at florere omkring det tidligere Newcastle-talent.
Men selv om han til Bold fortæller, at han tager det stille og roligt, når det kommer til rygter, afviser han på ingen måde, at han kunne blive fristet denne sommer.
- Jeg forholder mig sgu meget stille og roligt til det.
- Vi må se, hvad der sker. Selvfølgelig er der noget snak. Det vil der altid være, når jeg har scoret mange mål sidste sæson. Men vi må se, hvad der sker.
Kunne du være frisk, hvis der var en Superliga-klub, som indløste det, som Esbjerg vil have?
Måske. Det ved man aldrig.
Hvor skulle det være hen?
- Det ved jeg ikke, afsluttede Esbjerg-profilen med et grin til Bolds spørgsmål.
24-årige Elias Sørensen har i 83 kampe for Esbjerg fB scoret 42 mål, mens han har lagt op til 18 styks.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga







































