Betrideildin -Varm Sonny Jakobsen regner ikke med fuldtid
Foto: Rasmus Lykke, Thisted FC
2018-11-02 16:14:01
Foto: Rasmus Lykke, Thisted FC

Varm Sonny Jakobsen regner ikke med fuldtid

Sonny Jakobsen har udvist enorm skarphed for det færøske bundhold Vestur, men angriberen regner med at drosle ned på karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Med 11 mål i 12 kampe var Sonny Jakobsen tæt på at redde det færøske bundhold Vestur, men trods danskerens mange mål lykkedes missionen akkurat ikke efter et drama i sidste runde.

Trods sin kun 12 kampe slutter Jakobsen som delt nummer fire på topscorerlisten med én scoring per omkring 90. minut på banen. Et snit som det plejer at få bejlere på banen, men 27-årige Jakobsen er mest indstillet på at drosle ned.

- Jeg er snart 28 år, og ingen fuldtidsklubber har villet have mig tidligere, selv om jeg har lavet mange mål. Jeg vil da gerne bare spille fodbold og siger ikke nej til et tilbud om fuldtid, men jeg kommer ikke til at satse på det mere.

- Jeg har en datter og er nødt til at se fremad. Jeg gør min uddannelse færdig nu, og så skal jeg i gang med at arbejde. Hvad der så sker med fodbolden ved siden, må vi se, siger Jakobsen til bold.dk.

Jakobsen er naturligt nok blevet rygtet aktuel for større færøske klubber, men umiddelbart er han ikke klar på en periode mere væk fra Danmark og familien.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce