Denis Vavro ser ud til at være færdig i Wolfsburg.
Den tidligere FC København-spiller var ikke med i truppen til den tyske klubs seneste testkampe og var heller ikke med i premieren i 2. Bundesliga.
For nylig har klubbens cheftræner Tobias Strobl udtalt, at den 30-årige forsvarsspiller ikke er udtaget, fordi han ikke ønsker at følge den 'vej', klubben har valgt.
Lokalmediet Wolfsburger Allgemeine Zeitung beretter samtidig, at Denis Vavro heller ikke deltog i holdtræningen tirsdag.
Nu bekræfter klubbens direktør Dieter Hecking, at den erfarne forsvarsspiller er blevet fjernet fra holdtræningen.
- Tobias Strobl har allerede sagt det. Vi satser kun på spillere, der vil følge den vej, vi har valgt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle, der er klar til det, er meget velkomne, og det gælder ikke kun kampene, men også træningen.
- Når det gælder Denis, har vi en fornemmelse af, at han ikke ønsker at følge den vej. Derfor har vi taget ham ud af holdtræningen. Han træner individuelt, siger han til Wolfsburger Allgemeine Zeitung.
I stedet for at træne med resten af holdet har Vavro fået et individuelt træningsprogram, skriver mediet videre.
Vavro skiftede i sommeren 2024 fra FC København til Wolfsburg på en lejeaftale.
Et år senere blev han købt permanent.
Nu er han blevet suspenderet fra holdtræningen og ligner en færdig mand i klubben.

Wolfsburg



































