3F Superliga -VB-boss: Ilic' rutine bliver vigtig i foråret
Foto: Vejle Boldklub
2019-01-15 15:51:08
Foto: Vejle Boldklub

VB-boss: Ilic' rutine bliver vigtig i foråret

Vejles nyerhvervelse Branko Ilic kommer med vigtig erfaring til forårets kampe, siger teknisk chef Jacob Krüger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub har fået tilgang af den 35-årige forsvarsspiller Branko Ilic, som kommer til klubben på en aftale frem til sommer.

Vejle får dermed vigtig rutine til forårets spændende kampe, siger teknisk chef Jacob Krüger.

- Det har været et ønske fra trænerstaben, at vi fik tilknyttet en erfaren forsvarsspiller. Branko Ilic tilhører den kategori. Han kommer til Vejle fra et to-årigt ophold i storklubben NK Olimpija, men CV'et tæller også klubber i en lang række andre europæiske lande, siger Jacob Krüger i en pressemeddelelse.

- Branko har spillet kampe i de største europæiske turneringer og han kommer til Vejle med den erfaring og rutine, der kan blive vigtig i forårets kampe. Branko dækker primært positionen i det centrale forsvar, men har tidligere spillet forholdsvis mange kampe på backen.

- Med denne tilgang til truppen, er vi godt dækker ind på de vigtige positioner i bagkæden og der er en optimal konkurrencesituation i truppen.

Branko Ilic har vundet nationale mesterskaber i Slovenien, Serbien og Kasakhstan.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce