Malte Amundsen er fortid hos Vejle, efter det fredag blev officielt, at han skifter til amerikanske New York City, som bold.dk kunne fortælle i sidste uge.
Det vækker glæde hos Vejles tekniske chef, Jacob Krüger, der ser handlen som et bevis på, at strategien med at hente unge spillere til klubben, så de kan forløse deres potentiale, inden de sælges videre, virker.
- Vi sælger Malte Amundsen, som vi hentede til klubben, efter en periode, hvor Malte ikke spillede i henholdsvis Rosenborg og Eintracht Braunschweig. Der var dog ingen tvivl om Maltes kvaliteter og potentiale.
- Vejle Boldklub har siden 2016 haft en klar strategi om at hente spillere, der besidder et potentiale, der af den ene eller anden årsag ikke lige er blevet forløst.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har tiltro til vores setup og de muligheder, som dette rummer for spillere, der vælger Vejle Boldklub til. Det har vi nu bevist endnu engang, og dermed bliver dette en god case for VB. Både udviklingsmæssigt og økonomisk. Jeg vil også rose Malte for sin tilgang til opgaven og udviklingen i Nørreskoven.
- Malte har arbejdet målrettet og ambitiøst og har grundet dette påkaldt sig opmærksomhed fra flere klubber. Dette er et skulderklap til Malte og endnu et ”proof of concept” i vores måde at tilgå tingene. Vi ønsker Malte alt det bedste i fremtiden, og der vil altid være plads til ham hos os, fortæller Jacob Krüger til Vejles hjemmeside.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga
Major League Soccer
New York City FC

































