Vejle Boldklub vinkede i vinter farvel til Dominic Vinicius, som var holdets allerfarligste herre foran mål i efteråret.
Som erstatning hentede man den tidligere Superliga-bomber Peter Utaka og armenske David Arshakyan, som kom til fra MLS-klubben Chicago Fire.
Ingen af de to har dog været i nærheden af at få succes i Nørreskoven, og til tirsdagens opgør mod oprykningskonkurrenterne fra Esbjerg fB er ingen af dem i truppen.
Ifølge VB's hjemmeside har Peter Utaka siddet ude med sygdom og er derfor først på vej tilbage i træning nu. Der er ingen forklaring på David Arshakyans fravær - han er bare ikke med.
Vejle Boldlkub må undvære Rasmus Lauritsen, som har karantæne, mens Imed Louati og Jacob Schoop er tilbage fra henholdsvis karantæne og skade.



Vejle Boldklub
Betinia Liga






























