Man siger, at efter en dårlig generalprøve følger en god premiere, og det håber de nok i Nørreskoven.
Onsdag led VB et nederlag på 0-3 til Aarhus Fremad i sidste testkamp, inden det går løs mod Fredericia i Superligaen på mandag.
Valdemar Lund spillede første halvleg, der endte uden scoringer.
- Det var en fin sidste test for os. De første 45 minutter er gode, hvor vi skaber en del fine situationer på deres halvdel, men vi mangler at score, før det bliver rigtig godt, siger forsvarsspilleren til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kampen er lidt en fortsættelse af de forrige træningskampe, hvor vi arbejder meget med vores base, som er solid. Alle på holdet er afklarede med vores stil. Højt pres, lavt udgangspunkt, dybe bolde og placeringer, og det giver en god sammenhængskraft i holdet, som vi hele tiden bygger på.
- Det betyder ikke, at vi er i mål. Der er hele tiden detaljer i spillet, vi kan forbedre, og vi giver også lidt væk før pausen mod Aarhus Fremad, men vi er på rette vej. Nederlaget i dagens træningskamp er ikke ligegyldigt.
- Det er der ikke noget i sport, der er, men vi bruger det konstruktivt, og så skruer vi på de sidste knapper både som hold og individuelt, inden det bliver alvor på mandag, siger Valdemar Lund.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga



































