2022-06-17 10:12:27

Vejle forlænger og udlejer Kolinger til Cluj

Vejle har fredag formiddag oplyst, at klubben har forlænget aftalen med Denis Kolinger, som samtidig udlejer den 28-årige stopper til rumænske Cluj. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

PYU

0 - 0

CFR

Vejle skal i den kommende sæson spille i NordicBet Ligaen, men det bliver uden Denis Kolinger på holdkortet. 

Den 28-årige stopper er nemlig blevet udlejet til de rumænske mestre Cluj, som også har hentet Vito Hammershøy-Mistrati i dette transfervindue. Lejeaftalen gælder for hele sæsonen, og den rumænske klub har sikret sig en forkøbsret, som kan aktiveres efter den kommende sæson. 

Det er dog ikke den eneste nyhed, som vedrører Kolinger. Vejle kunne i samme ombæring oplyse, at man forlænget kontrakten med den stærke stopper. Den nye aftale løber frem til sommeren 2025. 

- Denis har fået en mulighed, han ønsker at forfølge, med europæiske kampe og et mesterhold i Rumænien. Det er en attraktiv pakke, som CFR Cluj har tilbudt Denis og Vejle Boldklub. Denis har altid leveret en helhjertet indsats i Vejle Boldklub og har været en stærk ambassadør for omklædningsrummet. 

- Vi har forståelse for, at en 28-årig spiller, som kun har spillet i Danmark uden for sit hjemland, ønsker at gribe sådan en mulighed. Vejle Boldklub bliver retmæssigt kompenseret, og vi føler med tilgangen af Stefan Velkov, at vi er dækket ind på positionen, fortæller sportschef Marius Adrian Nicolae. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Vejle forlænger og udlejer Kolinger til Cluj
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hovedpersonen er glad for, at Vejle har udvist forståelse for hans ønske om at prøve sig af hos Cluj. 

- Jeg har været glad for at være i Vejle Boldklub og har altid mærket en stor opbakning til holdet og til mig selv personligt. Jeg håber, man har kunnet se, at jeg altid har spillet med hjertet. Jeg er glad for, at Vejle Boldklub har forståelse for den mulighed, jeg er blevet givet, og jeg er glad for, at klubben er tilfreds med vilkårene i lejeaftalen. 

- Jeg føler, chancen for at kunne spille europæiske kampe og være med i kampen om mesterskabet er en mulighed, man ikke altid får som 28-årig. Jeg tror på, at Vejle Boldklub kommer til at rykke tilbage i 3F Superligaen i den kommende sæson, og jeg vil både heppe og følge med i jagten på dette. 

- Det viser formatet i Vejle Boldklub, at man igennem indsigt og dialog viser mig, at jeg har været en profil i klubben, men også fortjener denne mulighed, fortæller Denis Kolinger. 

Denis Kolinger har været i Vejle siden januar 2021, han har spillet 56 kampe for klubben.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

PYU

0 - 0

CFR

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce