Vejle Boldklub forbereder sig til næste sæson i Betinia Ligaen.
De håber på en hurtig tilbagevenden til Superligaen, og i den plan indgår 27-årige Gustav Marcussen, som de henter på en fri transfer.
Det oplyser Vejle Boldklub på sin hjemmeside.
Offensivspilleren har sat sin signatur på en treårig kontrakt med vejlenserne.
Han havde kontraktudløb hos FC Fredericia og rykker nu til de andre nedrykkere lidt længere nord på fra Vejle.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Gustav Marcussen er en spiller, som vi har bemærket for hans gode præstationer. Han var blandt de bedste spillere i førstedivisionen i Fredericias oprykningssæson, og han tog sin gode form med ind i denne her sæson i 3F Superliga, hvor han især spiller et stærkt efterår.
- Han er en spiller, som kender den opgave, vi sammen skal løse i den kommende sæson, og vi er glade for at kunne tilknytte ham, siger sportsdirektør, Mikkel Hemmersam.
Gustav Marcussen nåede at tilbringe tre år i FC Fredericia.
Forinden har han været i Fremad Amager, Silkeborg IF, KFC Uerdingen og Lyngby Boldklub.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga



































