Vejle opruster i offensiven.
Klubben henter således den 31-årige angriber Richard Sukuta-Pasu, der skifter til NordicBet Liga-klubben på en fri transfer.
Vejle bekræfter tilgangen på sin hjemmeside, hvor klubbens sportschef Marius Adrian Nicolae udtaler, at Sukuta-Pasu passer perfekt ind i Vejles strategi.
- En central opgave i indeværende transfervindue er at genskabe en sund og kompetitiv balance i alle kæder, og i den henseende passer Richard Sukuta-Pasu perfekt ind i vores strategiske ambitioner.
- Som angrebsprofil er Richard gennemprøvet, han har spillet i ligaer og lande, som er sammenlignelige med danske forhold, hvilket minimerer hans integrationstid i Vejle, og jeg er tilfreds med at også han kan se sig selv som et aktiv i vores projekt og i vores bestræbelser på at vende hurtigt tilbage til Superligaen.
- Han ankommer med en masse erfaring fra meget konkurrencedygtige ligaer og har i en lang periode formået at score mål, lyder det fra Vejle-sportschefen.
Richard Sukuta-Pasu har skrevet under på en toårig aftale i Vejle Boldklub.
Tyskeren har senest spillet i SV Meppen, der har sin daglige gang i den tredje bedste række i Tyskland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
Meppen
Betinia Liga




























