Vejle Boldklub hentede i sommeren 2016 et hav af spillere med forskellige nationaliteter. Flere af de spillere er allerede væk igen, og nu forlader endnu en spiller klubben.
Klubben har nu solgt den 20-årige højreback Wang Xin, som var en af de spillere, der kom til for godt og vel halvandet år siden.
Den unge kineser, som i klubben går under navnet Adam, skal fremover spille i hjemlandet for Guangzhou R&F F.C, og teknisk chef Jacob Krüger glæder sig over, at klubbens strategi føres ud i livet.
- Det er jo en lille solstrålehistorie. Vi tager en spiller herop, giver ham et elitetræningsmiljø, udvikler på ham og sælger ham til sit respektive hjemland og pengene fra salget går direkte i klubbens kasse, siger Krüger til klubbens hjemmeside og fortsætter.
-Det var en del af forretningsplanen fra starten, men det er naturligvis rart at se, når det lykkes. Hvis vi kan udvikle spillere fra nye markeder og på den måde gøre Vejle Boldklub stærkere økonomisk, så er det win/win for alle parter. Adam var et godt bekendtskab for klubben og bidrog med vilje samt ambitioner, siger Jacob Krüger.
Wang Xin nåede at spille to kampe for Vejle Boldklub - én i 1. division og én i DBU Pokalen.


Vejle Boldklub
Guangzhou City
Betinia Liga
Super League





























