Danmarks U21-landshold har siden 2007 spillet hjemmekampe på Aalborg Portland Park, men det er slut denne sommer.
De næste tre år får U21-landsholdet ny hjemmebane på Vejle Stadion, meddeler DBU.
- Jeg er rigtig glad for, at vi er kommet frem til en aftale med Vejle Stadion. Vejle er en fodboldby med stolte fodbold-traditioner - tænk fx på Allan Simonsen som ikon i dansk fodbold, siger DBU-direktør Jakob Jensen.
- Derudover er der gode muligheder for transport og overnatning for fremtidige modstandere og danske fans fra hele landet.
- Det er et stadion, der har alle forudsætninger for at skabe en sand fodboldfest omkring U21-landsholdets kampe. Vi glæder os til at se holdet spille i Nørreskoven.
Artiklen fortsætter efter billedet

U21-landstræner Albert Capellas glæder sig over valget af Vejle.
- Med Aalborg som hjemmebane er det ikke er blevet til et nederlag i flere år.Nu får vi så chancen for at starte noget nyt op i Vejle, der har nogle gode rammer, som inviterer til god fodbold.
- Man kan mærke, at borgerne i byen gerne vil fodbold. Det er uden tvivl en fodboldglad by, og vi vil gøre vores bedste for at levere en god omgang fodbold, siger Albert Capellas.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga
Danmark U21





















