Vendsyssel fortsætter oprustningen, og denne gang har klubben kigget mod Estland i jagten på forstærkning.
Her har den ambitiøse 1. divisionsklub fundet backen Henri Järvelaid i den estiske mesterklub Flora Tallinn.
Järvelaid er primært venstreback, og han har fået en kontrakt med Vendsyssel frem til sommeren 2023.
- Henri passer godt ind i den profil, vi har ledt efter på venstre back-positionen. Han er relativt ung og har erfaring fra højeste niveau – både via europæisk fodbold og fra landsholdet, siger cheftræner Lasse Stensgaard.
- Vi har hele tiden søgt efter en naturlig venstre back, så vi ikke har skullet bruge en af vores øvrige spillere ude af position. Med Henri får vi desuden en meget offensiv back, der har lavet en del mål og assists.
- Den del har været vigtig for os, så hele byrden for at lave mål og assist ikke ligger på de offensive spillere. Vi vil gerne have fordelt det lidt ud på resten af holdet.
21-årige Henri Järvelaid har spillet 69 kampe og leveret 11 mål og 15 assists i den bedste estiske række, hvor han har vundet to mesterskaber og en pokaltitel med Flora Tallinn.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Vendsyssel FF
Flora Tallinn
Betinia Liga
Meistriliiga


































