Vendsyssel FF har skrevet kontrakt med den tidligere OB-forsvarsspiller Mohamed Diarra, som senest har spillet i Taraz fra Kasakhstan.
Mohamed Diarra, som fik sin fodboldopdragelse i Paris Saint-Germain, har underskrevet en aftale, der gælder frem til sommer.
- Vi er ekstremt hårdt ramt af skader i vores bagkæde og har derfor i en periode ledt med lys og lygte efter en gardering til den del af holdet, siger direktør Mogens Krogh ifølge klubbens Facebook-side.
- Det har været vigtigt for os, at vi ikke i panik og hentede en 'nødløsning', men en spiller, der kan blive en løsning også på lang sigt. Det er min bedste overbevisning at vi i Diarra har fundet lige præcis sådan en spiller, siger Mogens Krogh.
25-årige Mohamed Diarra har senest været i dansk fodbold, da han tørnede ud for Nykøbing FC fra 2016 til 2017.
Han var i OB fra sommeren 2012 til sommeren 2016 og nåede 44 kampe for klubben.


Vendsyssel FF
Betinia Liga































