1. Division -Vendsyssel henter offensivspiller i Holland
Foto: Vendsyssel FF
2019-07-21 12:20:35
Foto: Vendsyssel FF

Vendsyssel henter offensivspiller i Holland

Den 28-årige hollænder Ali Messaoud skifter fra Excelsior til Vendsyssel FF på en toårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssel FF skal i den kommende sæson på jagt efter en hurtig retur til Superligaen, og som led i den mission har klubben hentet den hollandske offensivspiller Ali Messaoud.

Han kommer til fra den hollandske klub Excelsior og har underskrevet en toårig kontrakt.

Ali er en kreativ offensiv midtbane, der har sin store styrke på banens sidste tredjedel, siger sportsdirektør Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Han er dygtig til at komme i feltet som målscorer, i relationerne med sine holdkammerater og til at lave den sidste aflevering. Så vi får en spiller, der kommer til at bidrage meget til vores offensiv.

- Samtidig får vi en spiller, der har spillet mange kampe på rigtig højt niveau og lavet syv mål i den forgangne sæson fra 10'er-positionen på midtbanen.

- Vi har store forventninger til, at Ali Messaoud kan være den brik i vores offensiv, der gør, at vi kommer til at være mere farlige og kreativ i den kommende sæson, siger Ole Nielsen.

Ali Messaoud har tidligere spillet hos blandt andre AZ Alkmaar og NEC Nijmegen.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce