2026-07-24 12:10:00

Vendsyssel mangler rutine: Jens Hammer jagter tilgange

Jens Hammer Sørensen er tilfreds med Vendsyssel-truppen, men sportschefen lægger ikke skjul på, at klubben kan være på udkig efter forstærkninger med rutine.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

I morgen d. 25. jul 14:00

HIF

vs

VEN

I weekenden ruller bolden atter i Betinia Ligaen.

Oprykkerne fra Vendsyssel FF indleder sæsonen på udebane, når de gæster Hvidovre IF.

Nordjyderne rykkede i seneste sæson op i 1. division efter en flot forårssæson, men derfor vokser træerne ikke ind i himlen.

Det fortæller sportschef Jens Hammer Sørensen.

- Der er ingen tvivl om, at vi får kam til vores hår. Det er en stærk række, vi er kommet op i.

- Vi synes selv, at vi har et stærkt og talentfuldt hold, men vi er klar over, at de er ret unge, fortæller Jens Hammer Sørensen til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Vendsyssel mangler rutine: Jens Hammer jagter tilgange
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Oprykningen betyder dog, at Vendsyssel skal vænne sig til en ny hverdag, hvor modstanden bliver større, og kravene højere.

Selv om klubben har stor tro på den nuværende trup, er man også bevidst om, at der kan være behov for at tage endnu et skridt.

- Vi håber, at vi kan tage et step op. Vi har stort set beholdt vores startopstilling og har fået nogle nye dygtige spillere ind, som banker på.

- Så det ser ret fornuftigt ud, men de er bare unge og har ikke spillet ret mange kampe i 1. division. Det må vi bare være ærlige at sige.

Vendsyssel har denne sommer hentet Jeppe Sommer, Arni Atlason, Sebastian Lodberg.

Derudover har klubben købt Adam Vendelbo fri af Lyngby og lejet Bilal Konteh i FC Midtjylland. 

Tilgange skal være til startopstillingen
Selv om der er stor tro på den nuværende Vendsyssel-trup, er man klar over, at der kan mangle noget rutine.

- Vi synes, at det her hold virkelig har potentiale med mange dygtige spillere. Vi forsøger at bygge på og træne os bedre, men vi ved godt, at vi måske mangler lidt rutine.

- Omvendt kan man sige, at vi når at spille seks-syv kampe, inden transfervinduet lukker, og så er vi måske lidt klogere på, hvordan vores hold ser ud.

Det er særligt i den centrale akse, at Vendsyssel er på udkig efter forstærkninger.

Men det skal være spillere, der kan gå ind og gøre en forskel fra dag ét.

- Vi kigger efter rutine centralt i banen, men vi må sige, at vi havde en ret heldig hånd i vinter, hvor vi hentede fire spillere, som stort set gik direkte ind i startopstillingen med Rasmus Schüller, Emil Grønn, Benjamin Clemmensen og Ari Olsen, og så bliver man bedre.

- Det er det, vi kigger efter lige nu. Hvis vi skal have nogen ind, er det for at forbedre vores startopstilling. Det er ikke til bredden.

Planen er derfor klar.

- Så to ting: Vi skal træne os bedre, og spillerne bliver bedre, når de får noget rutine og kampe under bæltet. 

- Men jeg synes også, at vi mangler noget rutine. Det er bare for at være ærlig, slutter Jens Hammer Sørensen. 

Opgøret mellem Hvidovre IF og Vendsyssel fløjtes op lørdag klokken 14.00

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

I morgen d. 25. jul 14:00

HIF

vs

VEN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce