Vendsyssel FF -Vendsyssel-profil trives som altmuligmand
2016-04-12 16:32:01
Foto: AaB A/S

Vendsyssel-profil trives som altmuligmand

Vendsyssels Jens-Kristian Sørensen kan spille, hvor på banen det skulle være, bare det hjælper holdet til at præstere bedre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jens-Kristian Sørensen er fast mand hos Vendsyssel, men er blevet kastet rundt på flere forskellige positioner gennem sæsonen.

29-årige Sørensen er ligeglad, hvor han spiller på banen, så længe han kan hjælpe holdet.

- Jeg har vel spillet fem-seks pladser i løbet af sæsonen (venstre back, midtstopper, højre back, central midtbane, højre kant, red.), og i forhold til det passer det nok meget godt, at jeg er en firmaets mand, siger Sørensen til klubbens hjemmeside.

- Jeg dækker de pladser, som jeg nu en gang bliver sat til, og det er ikke noget, som jeg har noget imod. Jeg spiller der, hvor det er bedst for holdet. Er der en karantæne eller en skade og så en plads, hvor der mangler en, er jeg altid klar til at træde til.

Jens-Kristian Sørensen har spillet 22 kampe for Vendsyssel i sæsonen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce