Vendsyssel spiller torsdag aften testkamp mod Thisted FC, og her har den nordjyske 1. divisionsklub den ghanesiske offensivspiller Shadrach Eghan med i startopstillingen.
Den 22-årige midtbanemand er ejet af Twente og har senest været lejet ud til norske Stabæk, hvor han i efteråret spillede fire kampe.
Han ankom til det nordjyske torsdag formiddag og skal altså allerede i kamp torsdag aften.
- Vi har ham på prøve i et par dage. Det er en offensivspiller, som har scoret en del mål tidligere, og vi glæder os til at se, hvad han er for en. Han er en typisk 10'er, som ligger og samler boldene op uden for feltet og afslutter godt, siger Vendsyssel-træner Joakim Mattsson til bold.dk.
- Jeg tror, han har et godt niveau, men jeg har kun set ham på video indtil videre, siger Joakim Mattsson.
Kampen mellem Vendsyssel og Thisted spilles torsdag aften klokken 18.00.
nicolai@bold.dk


FC Twente
Vendsyssel FF
Betinia Liga




























