3F Superliga -Verbic glad for mål foran rotte-kastere
2017-04-17 18:55:54
Foto: Getty Images

Verbic glad for mål foran rotte-kastere

Benjamin Verbic var glad for at afgøre derbyet kort efter, at Brøndbys fans kastede døde rotter efter ham og Ludwig Augustinsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Benjamin Verbic tegnede sig for sit sjette Superliga-mål i denne sæson, da han mandag blev matchvinder i FC Københavns derby ude mod Brøndby.

Målet blev sat ind på hovedstød i anden halvleg, kort efter at Verbic sammen med klubkammeraten havde oplevet Brøndbys fans kaste døde rotter efter dem i forbindelse med et hjørnespark.

Den situation gjorde det ekstra dejligt for Verbic at blive matchvinder.

- Efter det der skete et par minutter før, var jeg endnu mere glad for at score. De smed døde rotter på banen. Kom nu, døde rotter. Seriøst. Det er for meget, siger Verbic.

- Jeg har aldrig oplevet sådan noget før, og jeg håber aldrig at se det igen. At kaste med øl er en ting, men rotter. Nej.

Verbic’ mål blev sat ind tæt under mål, efter at Andreas Cornelius i flyvende stil havde headet bolden på tværs.

- Cornelius var fremragende i anden halvleg. Han var kampens spiller. Når vi var under pres, prøvede vi bare at sigte mod ham, og så holdt han fast i den. Han er et bæst, siger Verbic.

Det var syvende gang Verbic spillede mod Brøndby. Målet var hans første mod rivalerne.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce