2022-11-11 08:30:23

Verona-boss raser over VAR: Vanvittigt ikke at dømme straffe

Hellas Veronas cheftræner, Salvatore Bocchetti, var mildest talt utilfreds med dommeren og VAR-dommeren efter det smalle nederlag til Juventus torsdag aften, hvor han mente, at hans hold blev snydt for et klokkeklart straffespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 14. runde

FT

VER

0 - 1

JUV

60'
01
Moise Kean
Mål
90'
01
Alex Sandro
Rødt kort

Det kører ikke for Hellas Verona i Serie A.

Med kun en enkelt kamp tilbage inden ligaen går på pause på grund af VM, er det allerede en garanti, at holdet overvintrer under stregen i Italien.

Verona har kun formået at hente fem point i 14 kampe, og står kun noteret for én sejr indtil videre. Dette placerer dem på den akutelle sidsteplads i Serie A-tabellen.

Torsdagen aften kunne holdet have fået et ekstra point at varme sig på. Bagud 0-1 mod Juventus fik Verona et straffespark i det 84. minut, men efter VAR-konsultation blev dommen omstødt til stor overraskelse og frustration for cheftræner Salvatore Bocchetti.

Efter kampen holdt den 35-årige italiener sig heller ikke tilbage fra at kritisere beslutningen.

- Jeg kan ikke lide at tale om dommere, men når du har en serie af hændelser, som vi så mod Monza og i aften, er vi virkelig forbløffede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Verona-boss raser over VAR: Vanvittigt ikke at dømme straffe
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

- De skader vores sæson, det virker tydeligt. Med en så udstrakt arm, virker det vanvittigt ikke at dømme straffespark, klagede Bocchetti til DAZN.

Træneren fortsatte sin kritik, og forholdte sig også til weekendens kamp mod 17. pladsen Spezia.

- Nok er nok. Vi er trætte. Tager de os overhovedet seriøst? Er vi til grin i ligaen? De burde som det mindste fortælle os det. Hvordan er det muligt, at Danilo med sin arm så langt fra kroppen ikke begår straffespark?

- Vi må være stærke mentalt og genvinde al den energi vi kan til på søndag, fordi vores Serie A-sikkerhed er på spil.

Bocchetti gik på pension i sommeren 2021 som Verona-spiller, hvorefter han blev udpeget som U18-cheftræner i klubben.

Senere har han haft en periode som assistenttræner og U19-cheftræner, inden han den 13. oktober i år blev udpeget som cheftræner for førsteholdet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 14. runde

FT

VER

0 - 1

JUV

60'
01
Moise Kean
Mål
90'
01
Alex Sandro
Rødt kort
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce