


Verona løb lørdag aften med alle tre point i hjemmekampen mod Juventus, der endte med en 2-1-sejr til oprykkerne.
Det afgørende mål stod 35-årige Giampaolo Pazzini for på straffespark, men angriberen var noget nervøs, inden han skulle sparke.
- Med straffespark skal man træne hårdt hele tiden, men man kan ikke genskabe situationerne fra en kamp. Jeg indrømmer, at bolden føltes rigtig tung, da jeg lagde den på pletten.
- At se stadion på denne måde og at opleve disse øjeblikke er noget, hele byen fortjener, siger Pazzini til DAZN og fortsætter:
- At have spillet tre kampe på otte dage og samlet så mange point er bemærkelsesværdigt, og holdet fortjener stor ros. Jeg tror ikke, at folk forventede, at vi ville gøre det så godt, men vi har skabt en virkelig sammentømret gruppe.
- Selv dem, der ikke spiller så meget, hjælper i løbet af ugen, og det et fundamentalt at have det sammenhold, lyder det fra målscoreren.
Verona er på en øjeblikkelig sjetteplads i Serie A med 34 point for 23 kampe.


Verona
Serie A

































