Christian Vestergaard fik en mareridtsdebut.
Den nyindkøbte Horsens-stopper kom ind efter 18 minutter, da Ole Kolskogen måtte forlade banen med en skade.
Vestergaard var dog kun på banen i 23 minutter, før at uheldet var ude, og forsvarsspilleren gik i græsset. Du kan se episoden øverst i artiklen.
Fredag meldte Horsens ud, at der var tale om en længerevarende knæskade, og det satte den knuste stopper også ord på.
-Jeg er selvfølgelig meget ked af, at min tid i AC Horsens starter på den her måde.
- Jeg er afklaret med det, der skal ske og er parat til at kæmpe mig tilbage endnu stærkere end før.
- Jeg har mærket kæmpe opbakning fra klubben og alle omkring - det er noget, jeg værdsætter meget, siger Vestergaard til klubbens hjemmeside.
Christian Vestergaard blev en rekordtransfer, da han blev købt fri i Kolding IF. Læs mere om det her.

AC Horsens
Betinia Liga




































