2022-09-22 11:17:01

VFF-anfører tvivler ikke ét sekund: Neestrup er en toptræner

Viborg-profilen Jeppe Grønning er overbevist om, at Jacob Neestrup har evnerne til at blive en god cheftræner i FC København. Den unge træner skal nok klare presset, fortæller han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

Tirsdag valgte FC København at fyre Jess Thorup som cheftræner, han blev med det samme erstattet af 34-årige Jacob Neestrup. 

Neestrup overtager trænerposten med erfaring som ungdomstræner og assistent i FC København samt en periode som cheftræner i Viborg. 

I Viborg havde Jeppe Grønning fornøjelsen af at spille under den unge træner, og han fortæller til bold.dk, at han er sikker på, FC København har truffet et godt valg.

Med trænerposten hos de forsvarende danske mestre kommer Neestrup til at stå over for et stort pres, men den opgave bliver intet problem, lyder det fra Grønning. 

- Presset i FC København bliver det mindste problem for ham. Han har været i FCK i lang tid, han kender klubben. 

- Jeg er slet ikke ét sekund i tvivl om, om han kan stå for presset. Der har været noget snak om, hvorvidt han er en toptræner eller ej, det vil jeg ikke gå ind i, men i forhold til hans evner på træningsbanen, så er han en toptræner. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -VFF-anfører tvivler ikke ét sekund: Neestrup er en toptræner
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Det kan slet ikke diskuteres.

Viborg-anføreren fortæller, at Neestrup også var under pres i Viborg, da han kom uden megen erfaring. Den opgave løftede han dog til fulde, og han fik hurtigt stor respekt i spillertruppen. 

- Det er klart, det er anderledes at være cheftræner i Viborg i forhold til FCK, men med hensyn til pres og evner er jeg slet ikke i tvivl om, at han nok skal lykkes. 

- Han er et godt menneske, som bare er rigtig, rigtig dygtig. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle blive lige så godt som at tage en træner, der ikke kender klubben på forhånd. 

Taktik og mandskabspleje

Når Jeppe Grønning skal udpege FCK-trænerens styrker, peger han hurtigt på det taktiske, hvor der bliver gået op i de små detaljer.

- Han er enormt taktisk stærk. Da han var i Viborg, trænede vi ikke bare for at træne, der var en plan med det hele. Han satte store krav, så der var ingen spildtid på træningsbanen. 

- Han byggede hele tiden på, så alt blev mere og mere detaljeret. Alt, hvad vi gjorde, havde et formål, så intet var tilfældigt. 

Viborg-anføreren roser også Neestrup for evnerne med mandskabspleje. 

- Han var ekstremt vellidt. Trænere med succes er ofte vellidt, men der er også spillere, som ikke spiller så meget, og jeg har indtrykket af, at alle fra Viborg-truppen stadig den dag i dag har et godt forhold til ham. 

- Han er rigtig, rigtig god til at være tæt på sine spillere og sige både de gode og mindre sjove beskeder. Fodboldfagligt er han dygtig til at holde folk til ilden, så der bliver holdt gang i truppen. 

- Han er god til hele tiden at give feedback på, hvad der skulle forbedres. Jeg havde en periode, hvor jeg blev sat af. Det fortalte han mig ligeud, og det gjorde næsten vores relation stærkere, fordi han fortalte, hvordan han så tingene. 

Samarbejdet mellem Grønning og Neestrup stoppede ved udgangen af 2020, men forholdet mellem de to er stadig holdt ved lige. Derfor har Viborg-spilleren da også allerede sendt en hilsen til den nyudnævnte FCK-træner.   

- Jeg har allerede sagt til ham, at jeg er sikker på, FCK har taget et godt valg, afslutter Jeppe Grønning til bold.dk. 

Jacob Neestrup har underskrevet en aftale frem til sommeren 2026. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce