2021-05-14 22:05:01

VFF-chef inden EfB: Det bliver intenst

Esbjerg og Viborg tørner sammen lørdag i 1. division, og selvom begge holds skæbne er afgjort, kan det blive en intenst affære, fortæller Lars Friis.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg har allerede sikret sig oprykning til 3F Superligaen, men lørdag venter der dem et spændende opgør, da de skal et smut til Blue Water Arena for at møde Esbjerg.

Her kommer Lars Friis' tropper til at stå overfor et mandskab, som ikke længere kan nå noget i denne sæson, men det behøver ikke at have en negativ effekt på opgøret, da Esbjerg skal i gang med forberedelserne til næste sæson.

Og derfor kan lørdagens opgør blive en livlig kamp ifølge Viborg-cheftræneren.

- Jeg tror, det bliver livligt og en intens kamp. Det er en del af vores stil at gøre det livligt og bringe en masse intensitet i kampen, og så tror jeg også, at Esbjerg vil gøre noget af det samme i morgen med tanke på, at de er i gang med at forberede sig til den kommende sæson. 

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -VFF-chef inden EfB: Det bliver intenst
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi skal fortsætte vores måde at gøre tingene på med at bringe intensitet i kampen, og det handler også om, at vi selvfølgelig skal til Esbjerg for at jagte tre point, udtaler Lars Friis til Viborgs hjemmeside.

Opgøret mellem Esbjerg og Viborg bliver sparket i gang lørdag klokken 15:00 fra Blue Water Arena.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce