2022-08-02 09:22:02

Viaplay: Benfica-kampen koster en pæn vognpark

Der bliver ikke muligt for danske tv-seere at se FC Midtjyllands jagt på Champions League-gruppespillet, for prisen er 5-6 gange højere end normalt, fortæller Peter Nørrelund fra Viaplay Group til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

BEN

4 - 1

FCM

FC Midtjylland meldte mandag ud, at tirsdagens brag mod Benfica i Champions League-kvalifikationen ikke bliver vist på dansk tv.

Det fik mange skuffede fodboldfans til tasterne med kritik af Viaplay Group, for hvorfor havde de dog ikke købt rettighederne til kampen, som de plejer?

bold.dk har talt med Chief Sports Officer i Viaplay Group, Peter Nørrelund, og han fortæller, at der har været et mindre tovtrækkeri i gang for at sikre rettighederne til opgøret.

Sagen er den, at kampen i Benfica udbydes af et italiensk agentfirma, og det er dem, som Viaplay Group har været i forhandlinger med.

- Vi tog tidligt kontakt til agentfirmaet, da det stod klart, at FC Midtjylland skulle møde Benfica, for vi ville selvfølgelig hellere end gerne vise kampen på vores kanaler, siger Nørrelund til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Viaplay: Benfica-kampen koster en pæn vognpark
Foto: Petros Karadjias/AP/Ritzau Scanpix

- Først ville agentfirmaet ikke give nogen pris, men de vendte så tilbage ret sent med en pris, der ligger 5-6 gange højere end det, vi normalt betaler for en kamp på det stadie af turneringen.

I aftes vendte italienerne så tilbage med en lidt lavere pris, men her takkede Viaplay Group nej.

Dels fordi nedslaget i prisen ikke var alverden, dels fordi man vurderede, at dækningen af kampen ikke ville kunne leve op til de vante standarder – blandt andet i forhold til at få kommentatorer på stadion.

- Jeg er især ked af det på FC Midtjyllands fans' vegne. Vi ønsker at vise det bedste og mest interessante fodbold for danskerne.

Handler det om princip eller penge?

- Penge. Vi køber flere hundrede rettigheder om året, og i dette tilfælde handler det om, at prisen ganske enkelt ikke matcher produktet.

Hvad koster kampen da?

- Jeg kommer ikke til at give dig prisen, men det de forlanger for kampen, ville kunne udstyre dig med en pæn vognpark, siger Nørrelund.

Kampen spilles tirsdag aften klokken 21.00.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

BEN

4 - 1

FCM

Annonce

53 kommentarer

Se kommentarer
Annonce