2024-10-29 08:00:31

Viaplay klar med advokater: Ser på erstatningsansvar

Viaplay vil have undersøgt, om Matchday Production skal have en sag på halsen om erstatningsansvar, fordi de ikke har leveret de Superliga-produktioner, som blev aftalt fra starten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

HBI

0 - 6

SIF

Krisen og konfrontationen mellem Viaplay og Matchday Production når nye højder.

For Viaplay er nu klar til at få undersøgt, om man skal tage retslige skridt i brug for at se, om Matchday Production kan pålægges erstatningsansvar, fordi de ikke har levet op til, hvad der blev aftalt i forbindelse med den nye tv-aftale.

Her skulle Matchday Production levere tre kampe til Viaplay og tre kampe til TV 2 fra hver spillerunde. Og derudover alle kampe fra NordicBet Ligaen og et antal kampe fra Oddset Pokalen.

Det skulle være remote-produktioner, hvor alt billedmateriale blev sendt til en kommandocentral i Vanløse, hvorfra det blev færdigmixet og distribueret tilbage til Viaplay og TV2 og derfra videre til ud til seerne.

Men det har slet ikke fungeret. Fejlene har stået i kø, og det førte til en opsigelse af aftalen fra Viaplay i slutningen af september, fordi kontrakten var misligholdt. Siden har Matchday Production kastet håndklædet og droppet remote-produktioner til de resterende TV 2-kampe resten af året.

Nu produceres de på ’gammeldags’ maner med OB-vogne på stadion. En ordning, der kører frem til vinterpausen, hvor den skal evalueres mellem TV 2 og Matchday.

Oppe i det røde felt
- Så bør vi være klar til at lave tre kampe per runde som remote-produktion, lød meldingen fra Anders Antonsen, direktør i Matchday Production, for nylig til MediaWatch.

Altså med virkning fra februar 2025 vil man være klar til at lave remote-produktioner.

En udtalelse, der har fået Peter Nørrelund fra Viaplay helt op i det røde felt.

Foto: Viaplaygroup.

- I juli sagde Matchday Production, at de var klar til at lave alle kampe fra Superliga, NordicBet Liga og Oddset Pokalen på remote-produktion.  Nu er meldingen, at de håber at kunne lave tre kampe fra forårets start.

- Det er en udmelding, som vi vil få vores advokater til at se nærmere på. For hvis det er rigtigt, så er vi af den klare opfattelse, at der bør være tale om et erstatningsansvar, fordi Matchday Production ikke har levet op til den aftale, vi har indgået med dem, siger Peter Nørrelund, der er Chief Sports & Business Development Officer hos Viaplay, til Bold.

Han uddyber:

- Vi føler os ført bag lyset, når vi indgår en aftale, som modparten ikke kan leve op til. Nu kan jeg forstå, at man håber at kunne leve op til halvdelen af aftalen til februar for så vidt, angår Superligaen. Det er helt uacceptabelt, og derfor ser vores advokater nu nærmere på sagen, uddyber Peter Nørrelund.

Viaplay er kun på pause
Paul Henriksen, bestyrelsesformand i Matchday Production, mener ikke, Viaplay har opsagt aftalen med Matchday Production, men blot er på pause og vender tilbage senest til sommer.

- Viaplay er lige nu på pause i samarbejdet og vender tilbage. Senest til sommer, siger Paul Henriksen, der er bestyrelsesformand i Matchday Production.

Kan du forstå, at Viaplay har opsagt samarbejdet efter tekniske problemer med produktionen?

- Det vil jeg helst ikke udtale mig om.

Men vedkender du, at der har været store tekniske udfordringer med produktionerne fra Superligaen?

- Ja, der har været tekniske opstart-problemer. Så langt vil jeg godt gå, siger Paul Henriksen.

Peter Nørrelund er helt uforstående med den melding fra Paul Henriksen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

- Vi er ikke på pause. Vi har opsagt samarbejdet. Længere er den ikke. Vi kommer kun tilbage, hvis der er en garanti for, at produktionerne fungerer optimalt uden tekniske problemer. Det er tilsyneladende ikke til februar, hvor Matchday Production – må jeg forstå - måske kan producere tre kampe af de seks kampe fra Superligaen, som de har forpligtet sig til med remote-produktion. Det mere end bekræfter jo, at de ikke var klar, da Superligaen startede juli, siger Peter Nørrelund.

Klubber uden risiko
Bold har desuden talt med Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen. Han har ingen kommentarer til den tilspidsede situation mellem Viaplay og Matchday Productions.

Som verdensbilledet ser ud lige nu, mister Matchday Productions mere end halvdelen af indtægterne med Viaplays farvel.

Derfor må det gøre voldsomt ondt på investorerne, der har pumpet mere end 100 mio. kr. i Matchday Production i form af indkøb af teknisk udstyr.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Udover at mangle halvdelen af omsætningen har Matchday markant dyrere udgifter til produktionerne, fordi de må ud at leje OB-vogne fra TV2's eget produktionsselskab, East Production, til at vise de tre TV 2-kampe om ugen.

Bestyrelsesformand Paul Henriksen har ikke overfor Bold ønsket at kommentere Matchdays økonomiske situation.

Kilder siger til Bold, at Superliga-klubberne, der ejer 49 procent af Matchday Production, ikke kommer til at hæfte for eventuelle tab og manglende indtægter, fordi Viaplay har opsagt samarbejdet. Men det er en kendsgerning, at Matchday Production lige nu mangler halvdelen af de indtægter, man har budgetteret med. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

HBI

0 - 6

SIF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce