Younes Bakiz har været ude af truppen for Viborg i denne sæson, efter han har ytret ønske om at prøve noget nyt.
Der er da også konkret interesse for den 23-årige offensivspiller fra både ind- og udland.
Det bekræfter Viborgs sportschef, Jesper Fredberg, over for Discovery+.
- Der er dialog om, at Younes skal prøve noget andet. Hvor hurtigt det kommer til at gå med ham, ved vi ikke, siger Fredberg.
Har der været bud på ham?
- Ja, der har været bud på ham. Der er god dialog med ham og hans agenter, og jeg håber for alle parter, at vi kan finde en god løsning.
- Men ellers er vi glade for Younes, og han havde også et godt forår i sidste sæson, så han kan være en del af truppen, hvis der ikke sker noget.
Er det bud fra ind- eller udland?
- Det er begge dele.
Younes Bakiz har kontrakt med Viborg til næste sommer. Han står noteret for 49 kampe med seks mål og fem oplæg til følge.
Kort før sæsonstart fortalte han til bold.dk, at han ikke ville udelukke at rykke til en anden klub. Læs historien her.


























