




Efter to sejre over Brøndby og Sønderjyske, tabte Viborg FF til Silkeborg hjemme på Energi Viborg Arena.
Viborg-mandskabet var efter ti minutter bagud 0-2, men fik kæmpet sig tilbage i opgøret og scoret to mål, så stillingen var 2-2 i pausen.
Denne stilling holdt også langt ind i anden halvleg, der trods store chancer til begge hold ikke ændrede sig. Viborg fik endda bolden i mål to gange. Begge gange blev scoringerne dog annulleret af VAR.
Til sidst kom VAR igen i fokus, da det tilkendte Silkeborg et straffespark, der endte med at give Silkeborg sejren.
Det var en skuffet Viborg-cheftræner, der satte ord på nederlaget for pressen efter kampen.
- Defensiven har været på et godt højt niveau de sidste to kampe, men i dag var et gevaldigt step tilbage. Der er skuffelse over resultatet, skuffelse over præstationen som helhed, fordi jeg synes defensivt, der var det på et for lavt niveau i dag.
- Og så synes jeg offensivt, i særdeleshed anden halvleg, at vi spiller bedst, og egentlig skaber nok til at vinde kampen. Og det skal vi bare gøre i stedet for, at den får lov at ende i, at noget som en VAR-situation kan vende bøtten på, siger Nickolai Lund.
Det var netop VAR, der var med til at ’vende bøtten’ og spille en afgørende rolle i kampens udfald, men det tillægger Viborg-chefen ikke den store værdi.
- Man kan sagtens hoppe med i båden og snakke om VAR-lotteri, og i dag taber vi i allerhøjeste grad VAR-lotteriet. Men for mig er det, der fylder mest, og det sagde jeg også til spillerne, at vi skal lade være med at give dommeren skylden. Det er ene og alene vores egen skyld, udtaler han.
I stedet kigger cheftræneren igen på defensiven i dagens opgør.
- Vi kan ikke forsvare sådan her, som vi har gjort i dag i superligaen. Der er den simpelthen for god, uanset om man har spillet for et døgn siden, for 48 timer siden, for 72 timer siden. Det er fuldstændig ligegyldigt. Hvis vi forsvarer sådan her, så kommer vi ikke til at vinde ret mange fodboldkampe.
- Og det er så ærgerligt, for når vi så spiller sådan en offensiv fodboldkamp, som vi trods alt gør, i særdeleshed anden halvleg, og giver os selv et bedre udgangspunkt, så vinder vi i flere kampe. Men det ene kan ikke stå alene uden det andet og helhedspræstationen i dag var for lav.
Cheftræneren roser dog holdet for at komme tilbage efter at have været bagud med 0-2 efter ti minutter.
Viborgs næste kamp er på udebane mod FC Nordsjælland på kunstgræsset i Farum.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Silkeborg IF
Viborg FF
3F Superliga



































