


Viborg møder torsdag AC Horsens i Oddset Pokalen.
Men Viborg kommer ikke til at have hele truppen til rådighed. Det skyldes, at flere af deres spillere er udtaget til forskellige landshold.
Bold spurgte Nickolai Lund ind til placeringen af pokalkampen ovenpå 2-1 sejren over Vejle.
- Helt ærligt, så er det helt forfærdeligt.
- Jeg synes, det er en fuldstændig horribel situation at sætte os i. At vi skal spille en kompetitiv kamp om en Europa-plads, som i princippet, hvis vi tager den helt op, er højere stillet end at blive nummer to i Superligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, det er at undervurdere turneringen, at man vælger at placere anden runde i en landskampstermin. Nu har man med rette fra DBU's side sagt, at spillerne skal prioritere, når de bliver udtaget til landsholdene, og det understøtter jeg fuldt ud.
Viborg kommer til at mangle minimum fire spillere fra førsteholdstruppen i Sjrdan Kuzmic, Thomas Jørgensen, Dorian Hanza og Frederik Damkjer, der alle skal spille landskampe.
- Jeg synes bare, det er unfair at sætte os og spillerne i sådan et dilemma, hvor vi skal stå i en prioriteret turnering for os og, at flere af vores spillere så skal afsted med landsholdene.
- Så jeg kan slet ikke forstå, at man sætter en pokalrunde ind i en landskampstermin. Jeg synes, det er fuldstændig horribelt.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
Vejle Boldklub
Viborg FF
3F Superliga







































