Skal Sami Jalal Karchoud afsone karantæne søndag i lokalopgøret mod FC Midtjylland?
Sådan ser det i hvert fald ud, efter den driblestærke angriber pådrog sig et gult kort mod Brøndby.
Det skete i en duel mod Daniel Wass efter pausen. Men billederne viser klart, at Sami Jalal kom først på bolden og derfor er det svært at se episoden skal udløse et gult kort, selv om Daniel Wass efterfølgende gik i græsset.
Viborg-lejren var heller ikke tilfredse med advarslen. Derfor går klubben nu videre med sagen.
Viborg FF bekræfter overfor Bold, at klubben appellerer det gule kort til Fodboldens Disciplinærinstans i håbet om, at Sami Jalal slipper for karantæne mod FC Midtjylland.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samme oplysninger har Viborg Folkeblad.
Med en klage over advarslen skal Viborg betale 25.000 kr. De penge er tabt, hvis ikke Fodboldens Disciplinærinstans giver klubben medhold i klagen.
Med klagen skal Fodboldens Disciplinærinstans handle hurtigt, så der kan ligge en afgørelse inden den kommende spillerunde.
Viborg møder lokalrivalerne fra FC Midtjylland på hjemmebane søndag.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga


































