Tre mål i de seneste fire kampe.
Sådan ser statistikken ud, når man kigger på Asker Becks seneste fire kampe. Den unge midtbaneprofil har i denne sæson fundet opskriften på, hvordan man putter bolden i kassen.
Spørger man dog den 23-årige midtbanespiller selv, så er han glad for, at målene er begyndt at komme.
- Det er selvfølgelig dejligt for mig personligt. Det håber jeg, at jeg kan bygge videre på, det er noget, der har manglet lidt i mit spil tidligere.
Den unge profil har særligt efter afgangen af Thomas Jørgensen fået et større ansvar på midtbanen. Derfor er Beck også glad for, at han har vist, at han kan score mål, når chancen byder sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder meget at komme på tavlen. Det kan man ikke rigtig ønske sig bedre, når man skal ind og tage noget mere ansvar, så at vise det ved at lave nogle mål, det er jeg meget tilfreds med.
Selvom midtbaneprofilen er glad for den stime af mål, han er inde i, kan han ikke pege på, hvad årsagen er til, at målene pludselig er begyndt at komme.
- Jeg synes ikke, at der er sket noget taktisk, der gør, at målene er kommet. Så jeg ved ikke rigtig, hvad der lige er årsagen til, at målene kommer nu.
- Jeg synes altid, at jeg har været god til at komme lidt sent ind i feltet og fange det, der dumpede ned til mig. Nu har jeg bare været heldig, at de går ind.
Spørger man dog Viborg-cheftræner Nickolai Lund, er der måske en årsag til, at Asker Beck er begyndt at lave flere mål.
- Vi har forsøgt at justere lidt på hans position og hans rolle og de situationer, vi gerne vil have ham i, det synes jeg har klædt ham. Jeg synes, man kan se, at hans selvtillid vokser, og det giver ham en tro på, at han får mulighederne inde i feltet.
Viborg-cheftræneren mener dog ikke, at det kun er målene, der er vigtige fra Asker Beck. Han bringer ifølge cheftræneren flere vigtige ting til Viborg-mandskabet.
- Asker har fået en lidt anden rolle defensivt, og det synes jeg klæder hans spil. Jeg synes altid, at Asker har været garant for sin indsats. Han giver altid alt, er ekstremt hårdtarbejdende inde på midten og er enormt disciplineret.
Asker Beck står i denne sæson noteret for tre mål i de første otte kampe, hvilket giver ham en øjeblikkelig fjerdeplads på topscorerlisten i Superligaen.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Silkeborg IF
Viborg FF
3F Superliga




























