


Viborg har fundet sig en ny stjerne i form af Elias Achouri, som har fået slået sit navn fast i dansk fodbold.
Den tunesiske profil har nemlig vist imponerende takter og leveret flere scoringer, og det var også tilfældet søndag mod FC København i Parken, hvor det dog blev til et 1-2-nederlag.
Her blev FCK's individuelle kvalitet forskellen på de to hold, hvor blandt andet Mohamed Daramy var i hopla, men Achouri kan godt være med på den største scene.
Sådan lyder det fra cheftræner Jacob Friis efter opgøret i Parken.
- På topniveau er han ikke langt fra. Vi har også kvalitet, og der er Elias en af dem. Han scorede jo også, så han har stor kvalitet.
- Vi har set, at det kan vi producere. Vi har jo sendt Jay-Roy Grot og Justin Lonwijk afsted, så vi har en god pipeline der, så lur mig, om Elias ikke bliver en af de næste.
Føler du, at Achouri er på niveau med Daramy?
- Han skal ramme sit ypperste, hvis det skal være tilfældet. Men der skal Elias lige bevise sig over tid, inden jeg vil sammenligne ham med Daramy.
Kantspilleren er da også kun i gang med sin første sæson i Viborg, og det kan meget vel også blive den sidste grundet de flotte præstationer.
Jacob Friis ved da også godt, at det kan ende med et salg af Achouri.
- Jeg er ikke bange for det, det er jo præmissen ved at være i Viborg. Det lever vi jo også af rent forretningsmæssigt, at vi kan sælge projektet på.
- Det er en stræben efter noget mere for de her spillere, og det er også derfor, at vi indimellem kan lokke nogle spillere med stort potentiale til klubben.
24-årige Elias Achouri har kontrakt med Viborg FF frem til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Viborg FF
3F Superliga




































