International -Viborg sender fransk prøvespiller videre
Foto: Lars Troels/Viborg FF
2019-07-04 17:00:02
Foto: Lars Troels/Viborg FF

Viborg sender fransk prøvespiller videre

Viborg skriver ikke kontrakt med den franske prøvespiller Moussa Haddad, fortæller sportschef Jesper Fredberg til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg har de seneste dage haft den franske midtbanespiller Moussa Haddad til prøvetræning, men han får ikke kontrakt i klubben.

Det bekræfter sportschef Jesper Fredberg.

- Vi har været rigtig glade for hans ophold, men han får ikke nogen kontrakt hos os lige nu og her, siger Jesper Fredberg til bold.dk.

- Vi fik en mulighed for at se ham an, for han havde et rigtig spændende cv. Vi synes egentlig, vi er godt besat på midten, men han var et anderledes indslag end den type midtbanespillere, vi har i forvejen.

Frimann ses an

Det tidligere FC København-talent Jonathan Frimann træner nu med i domkirkebyen, og ham kender cheftræner Jacob Neestrup fra deres fælles tid i hovedstaden.

- Jacob har jo trænet ham i FC København som ung, og nu opstod muligheden for at se ham lidt an, fordi han gerne vil holde sig lidt i gang, siger Fredberg.

- Begge parter ser lige hinanden lidt an, og så må vi se, hvor han er henne. Jeg glæder mig til at se, hvor han står i forhold til den trup, vi har i forvejen.

Frederik Fisker, der forlader Sheffield Wednesday denne sommer, har tidligere på foråret trænet med i Viborg, men en aftale her ligger ikke lige først for.

- Fisker er jo tidligere Viborg-dreng, men vi har ikke rigtig snakket med ham, siden han trænede med. Fisker havde et ønske om at spille Superliga, og så har den ligget der siden, siger Fredberg.

Viborg har hentet den hollandske forsvarsspiller Lars Kramer.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce