


Viborg FF må til lommerne efter udebanekampen mod Vejle Boldklub tilbage i slutningen af august.
15 stykker pyroteknik blev der således affyret på udebaneafsnittet, og det koster en bøde på 35.000, lyder det onsdag i en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.
- Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet strafværdigheden af de foreliggende tilfælde og har på den baggrund fastsat sanktionen til en samlet bøde på 35.000 kr.
- Fodboldens Disciplinærinstans har ved sanktionsudmålingen bl.a. lagt vægt på forseelsens karakter og omfang samt antallet af tidligere indberetninger for så vidt angår Viborg FF, lyder det blandt andet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Pyroteknikken fra udebaneafsnittet blev antændt i starten af opgøret.
Kampen endte 2-1 til Viborg FF.

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere
Vejle Boldklub
Viborg FF
3F Superliga



























