2025-06-02 15:36:17

Viborg vinker farvel til to

Justin Lonwijk og Elias Andersson forlader Viborg FF denne sommer. Det bekræfter klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg FF kommer ikke til at udnytte sin købsoption på Justin Lonwijk, og den svenske venstreback Elias Andersson skal også videre i karrieren.

Det bekræfter Viborg mandag eftermiddag.

- Vi har været glade for at have Elias i truppen, hvor han har bidraget med sin professionalisme og erfaring, men det blev desværre ikke en god case for hverken ham eller os i forhold til den begrænsede spilletid.

- Derfor er alle parter også enige om, det giver bedst mening at afslutte samarbejdet. Vi ønsker ham held og lykke videre i karrieren, siger Mads Agesen.

Viborg-sportschefen fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg vinker farvel til to
Foto: Lars Møller/Larsmøller/Ritzau Scanpix

- I forhold til Justin, så sender vi i første omgang også ham pænt tilbage fra sit lejemål. Han har spillet mange kampe, gjort det godt og hævet sit niveau henover foråret, og så oplevede vi, at han kom tilbage til klubben som en leder, der har taget stort ansvar både på og udenfor banen.

- Han er en dygtig spiller og en meget værdsat person i klubben, men optionen i den nuværende aftale udnyttes ikke, og derfor ønsker vi også ham al muligt held og lykke med fremtiden.

Justin Lonwijk var lejet i Dynamo Kiev og spillede i den forgangne sæson 26 kampe.

Elias Andersson kom til Viborg fra Lech Poznan i vinter og fik seks optrædener i den grønne trøje.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce