Han har fået 74 kampe for førsteholdet i FC Midtjylland, og i denne sæson har han fået en del spilletid.
Nu har FC Midtjylland belønnet Victor Bak med en kontraktforlængelse.
Den tidligere akademispiller, som i sin tid kom fra samarbejdsklubben IF Nordthy, drømmer om det store udlandsskifte senere i karrieren.
Ligesom Oliver Sørensen og Gustav Isaksen.
– Det er her, jeg kan udvikle mig allermest som spiller og person. Og så må vi se, hvad der sker fremadrettet, fortæller Bak til FCM's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Alle vil jo gerne gå Olivers (Sørensen, red.) vej – og der er jo også ‘Gus’ (Gustav Isaksen, red.). Selvfølgelig drømmer jeg om på et tidspunkt at komme til en endnu større adresse, selvom det også er attraktivt her i Midtjylland – det tror jeg, alle spillere gør. Nøglen bliver at fortsætte med at arbejde hårdt.
For at nå dertil har han en plan om at blive mere kampafgørende.
– Fra mit eget synspunkt handler det om at lave flere mål og assists. Det er det, jeg mangler i mit spil, og det er det, jeg gerne vil bygge på. Det er noget, jeg fokuserer på hver dag.
Bak er noteret for ét mål og fire oplæg for førsteholdet i FC Midtjylland.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
































