Victor Torp fortsætter karrieren i den engelske Championship.
Torsdag aften bekræfter Coventry City således, at man har købt den 24-årige dansker fri i Sarpsborg og udstyret ham med en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2028.
Tidligere torsdag skrev B.T., at Championship-klubben betaler 2,5 millioner euro for den tidligere FC Midtjylland-spiller, hvilket svarer til 19 millioner danske kroner.
Victor Torp nåede 46 kampe i Sarpsborg-trøjen, hvori det lykkedes ham at komme på tavlen ni gange.
Coventry indtager i skrivende stund ottendepladsen i den engelske Championship.

Coventry
Sarpsborg 08
Championship
























