Det er efterhånden tre år siden, at dengang 29-årige Viktor Fischer besluttede sig for at stoppe karrieren.
Siden da har der været stille fra Fischer på fodboldfronten, men nu er der lidt nyt.
Tipsbladet erfarede i sidste uge, at kantspilleren træner med hos B.93.
Det bekræfter Lars Lüthjohan Jensen, der er bestyrelsesformand hos Østerbro-klubben, nu over for Bold.
Det samme er tilfældet med Mathias Zanka Jørgensen, der stoppede hos FC København i sommer.
B.93-formanden vil dog ikke afsløre, om de to spillere blot træner med for at holde sig i gang, eller om der er mulighed for, at de skal snøre støvlerne i den kommende sæson.
B.93 rykkede i sidste sæson ud af 1. division. Det betyder af gode grunde, at de fra næste sæson skal tørne ud i landets tredjebedste række.
Sæsonen starter den 1. august ude mod FA2000.


B.93
CampoBet 2. division


































