Et nyt fanudvalg ser dagens lys i FC København.
Fredag oplyser FCK, at klubben har valgt at etablere et fanudvalg, der skal styrke dialogen med klubbens fans.
Udvalget etableres med opbakning fra FCKFC og Sektion 12, lyder det.
Fire årlige møder
Fanudvalget vil bestå af repræsentanter fra forskellige dele af fanmiljøet. Der vil derfor være faste repræsentanter fra FCKFC, Sektion 12, Tifogruppen, Familietribunen, Nedre C, Øvre C, Øvre A og partnere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fanudvalget mødes fire gange årligt i Parken, og her vil medlemmerne diskutere udvalgte emner med relevante repræsentanter fra klubben.
Det første møde ventes afholdt i slutningen af maj/begyndelsen af juni, og de første møder forventes at fokusere på fanstrategien, fanoplevelsen og nye initiativer for fans.
En af de første opgaver for det nye Fanudvalg bliver at give input til klubbens igangværende arbejde med en kommende Fanstrategi, forklarer FCK.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC København
3F Superliga





























